
Djursland for fulde damp!
Jernbanefascinationen er i fokus på Højskolen på Kalø 20.- 26. juni
- Kurset er desværre aflyst
På”Djursland for fulde damp” kigger vi jernbanefascinationen efter i sømmene med udflugter til blandt andet resterne af Djurslands Privatbaner og DSB’s store centralværksted i Århus. Vi afprøver det gamle materiel gennem nogle af Danmarks smukkeste landskaber. På den gamle skovridergård på Kalø vil en række kyndige oplægsholdere gøre de forskellige discipliner, som knytter sig til jernbanefascinationen, levende.
Vi tager på sporet af den tabte tid med udflugter til Allingåbro-Randers samt Bryrup-Vrads. Endvidere besøger vi jernbanemuseet på Ryomgård.
Musikeren og forfatteren Martin Hall har kaldt jernbanenettet for ”Europas blodårer”. På Europahøjskolen vil du kunne møde både modeljernbanesamleren, veteranentusiasten i fuld skala og en af verdens mest anerkendte jernbaneeksperter, nemlig ph.d. Hans True, der senest har rådgivet og kørt med Beijing-Lhasa-ekspressen.
Den gamle skovridergård udmærker sig også ved sit køkken, der tilstræber udelukkende at bruge økologiske råvarer.
"Djursland for fulde damp!" har fået flot omtale i DSB’s ugeavis for medarbejdere, "DSBidag" - læs artiklen her!

Søndag d. 20. juni:
16.00: Dørene åbnes for indkvartering.
17.45: Velkomst.
18.00: Middag.
20.00: foredrag om jernbaner i et Europa, der efterspørger miljøvenlige løsninger.
Mandag d. 21. juni:
09.30: "Trans Europa Express". John de Summer-Brason fortæller om jernbanefascinationen i litteratur og film.
14.00: Gods og grønne skove. Vi nyder Kaløs herligheder til fods; godset, vigen og de grønne skove.
20.00: Da jernbanerne var rigtigt private. Historien om Det Sjællandske Jernbaneselskab. Thomas Nørgaard Olesen, fmd. Dansk Jernbaneklub, fortæller.
Tirsdag d. 22. juni:
09.00: Djursland Jerbanemuseum. Vi besigtiger det lokale knudepunkt med remiser i Ryumgård og får på skift en tur med Frichs-rangerelokomotivet. Kaffe medbringes.

14.00: Turen går til Stenvad Mose med tilhørende smalsporsbane, som afprøves.
19:00: Det store ugentlige veteranbilstræf med højt humør og hundredvis maskiner ved Kalø
Onsdag d. 23. juni:
10.00: ”Djursland for fulde damp” – med DSB Museumstog fra Randers Regnskov til Allingåbro Station.
20.00: Modelbane Europa i Hadsten. Vi besøger Europas måske største computerstyrede modelbane. 1000 meter spor H0.
Torsdag d. 24. juni:
10.00: Højhastighedstog. Jernbaneingeniøren, ph.d. Hans True viser videoer og fortæller om især de franske højhastighedstog, men også om planerne for London-Manchester.
14.00: Bryrup-Vrads. Danmarks smukkest beliggende privatbane som følger Kvindsø, Hulsø og Igelsø.
19.30: Chapelon og hans damplokomotiver. Ph.d. Hans True fortæller om det franske damptogsgeni André Chapelon (1892-1978), hans opfindelser og hans betydning for moderne konstruktører.
Fredag d. 25. juni:
09.30: DSB Togvedligeholdelse. Vi besøger DSB’s faciliteter i Århus og følger klargøringen af IC3 og IC4 fra A til Z.14.00: Ud & Se verden over. Forfatteren Kristian Ditlev Jensen fortæller om sine jernbanerejser for Ud & Se i Afrika, Asien, Amerika, Europa og Oceanien.
18.30: Festmiddag.
Lørdag d. 26. juni
08.00: Morgenmad.
09.15: Afslutning og afrejse.
Der tages forbehold for ændringer
PRISER
Kursusprisen er 3.500 for dobbeltværelse og 300 kr. ekstra for enkeltværelse.
Prisen for ophold omfatter undervisning, kost og logi samt sengetøj.
Prisen for hjemmeboende er 3.100 kr. og omfatter undervisning og middagsmad.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Kursusledere: John de Summer-Brason og Torkild Bisgaard.
Kursusperioden er 20. juni - 26. juni.
Ankomst søndag den 20. juni inden kl. 17.30.
Afrejse lørdag den 26. juni ca. kl. 10.00 efter morgensamling.
Tilmeldingsfrist: den 26. maj.
Når du har tilmeldt dig, sender vi en bekræftelse.
To uger før kursusstart sender vi deltagerliste og kursusprogram.
Hvis du er nødt til at melde fra til kurset, tilbagebetaler vi det indbetalte beløb minus kr. 500.
Har du spørgsmål til kurset, kan du kontakte en af skolens sekretærer på:
Tlf. 8637 1286 eller på mail adm@kalo.dk
Eller kursusleder John de Summer-Brason på tlf. 2991 4729.