
Dylan, Springsteen og The American Dream
Kurset er desværre aflyst.
Tiden går. Dylan og Springsteen består. Men hvad er der sket med "the American Dream"?
”In the day we sweat it out on the streets of a runaway American dream/ At night we ride through mansions of glory in suicide machines/ We gotta get out while we're young/ Cause tramps like us, baby we were born to run”
Forlød det fra The Boss
på Born To Run i 1975.
Er det dén drøm, Springsteen er kommet på bølgelængde med igen på sin seneste udgivelse Working On A Dream i 2009?
Eller er det blot en beskeden drøm for to, der er tale om?
I Krøniker (2004) skriver Dylan: ”Somme tider siger man noget, som alle ved er sandt. Og samtidig tænker man, at den eneste sandhed her på jorden er, at der ikke findes sandhed. Hvad man end siger, siger man her og nu. Der er aldrig tid til eftertanke. Man pressede på, det skulle gå stærkt, der skulle ske noget, og det skulle være nu.”
For første gang sættes der fokus på Bob Dylan og Bruce Springsteen sammen på et dansk sommerkursus
Fordi de fra hvert sit sted, men med samme rod i blues, folk og country har fortolket og kommunikeret den amerikanske tradition direkte ind i vores krop og bevidsthed. Dylan og Springsteen er umulige at komme udenom, når det gælder Amerika og den amerikanske drøm.
Her er kurset for dem, der aldrig har fået lyttet ordentlig efter, hvad det er Dylan og Springsteen synger om? Kurset tilegnes dem, der ønsker at få stillet skarpt på såvel Dylan- som Springsteenværket.
Med afsæt hos Dylan og Springsteen sættes der i ugens løb fokus på den amerikanske drøm fra mange forskellige sider. Hvem er Pat Garett? John Wesley Harding? Johnnny 99? Hvem er Tom Joad? Hvem er Outlaw Pete? Hvad står ”The Promised Land” for?
Vi skal med andre ord lytte til, se og musikalsk mærke, hvad de to herrer har at byde på, og hvad de har at sige os om Amerika, de amerikanske myter, fortællinger og rødder og meget mere.
Mange spørgsmål skal besvares: Hvordan har Dylan og Springsteen fortolket de myter og traditioner, som deres sange og musik trækker på? Hvad er det for historier, de hver især har at fortælle os om de drømme såvel amerikanerne som vi europæere er rundet af?
Kursusledere: Neal A. Conrad Thing og Randi Bruhn.
Det foreløbige program
Søndag 20. juni.
Eftermiddag: dørene åbnes for indkvartering kl. 16.00.
Aften: Foredrag ved Lektor ved Lunds Universitet. Claes Göran Holmberg: ”The Runaway American Dream”.
Mandag 21. juni.
Formiddag: foredrag ved Bo Green Jensen, forfatter og kritiker: "Bob Dylan og de amerikanske myter". Frokost: Vandretur ved Kalø slotsruin med Randi Bruhn.
Eftermiddag: Bobruce workshop.
Aften: Asger Schnack: ”Bob Dylan og Amerika”.
Tirsdag 22. juni.
Formiddag: foredrag ved Lektor René Rasmussen: ”Den amerikanske drøm på Highway 61”.
Frokost.
Eftermiddag: Workshop.
Aften: koncert med Peter H. Olesen og Michael Lund.
Onsdag 23. juni.
Formiddag: Foredrag ved forfatter og essayist, Klaus Lynggaard: ”Fortabelsen på Hovedvej 61” om Dylan
og Springsteen.
Frokost: vandretur i skoven med Randi Bruhn.
Eftermiddag: workshop.
Aften: Dylan/SpringSteen-special med quiz og Dj, Klaus Lynggaard.
Torsdag 24. juni.
Formiddag. Foredrag ved Neal A. Conrad Thing: ”Bruce Springsteens vision”.
Frokost.
Eftermiddag: Workshop.
Aften: Koncert og film.
Fredag 25. juni.
Formiddag: Foredrag ved Neal A. Conrad Thing: ”Dylan, Springsteenog den amerikanske drøm - i nyt lys”
Frokost.
Eftermiddag: Fremlæggelser fra ugens workshops + opsamling.
Aften: festmiddag ved Randi Bruhn og Neal A. Conrad Thing.
Lørdag 26. juni.
Formiddag: Evaluering og hjemrejse.
Med forbehold for ændringer.
PRISER OG PRAKTISKE OPLYSNINGER
Kursusprisen er 3.500 kr. for dobbeltværelse og 300 kr. ekstra for enkeltværelse.
Prisen for ophold omfatter undervisning, kost og logi samt sengetøj.
Prisen for hjemmeboende er 3.100 kr. og omfatter undervisning og middagsmad.
Tilmeldingsfrist: 27. maj.
Når du har tilmeldt dig, sender vi en bekræftelse.
Hvis du er nødt til at melde fra til kurset, tilbagebetaler vi det indbetalte beløb minus 500 kroner.
Endeligt program og deltagerliste udsendes to uger før kursusstart.
Har du spørgsmål til kurset, kan du kontakte en af skolens sekretærer på:
Tlf. 8637 1286 eller på mail adm@kalo.dk
Du kan også kontakte kursusleder:
Neal Ashley Conrad pr. mail: nealashleyconrad@gmail.com