Fra Jord til Bord - familiekursus i uge 29

 Familiekursus i samarbejde med Kalø Økologiske Landbrugsskole

Søndag den 18. juli til lørdag den 24. juli

Kalø Højskole arrangerer sammen med Kalø Økologiske Landbrugsskole familiekurset Fra Jord til Bord for voksne og børn i alle aldre. De to skoler er i praksis sammenbyggede og befinder sig med skov til to sider, landbrugsskolens marker, drivhuse og haver til den tredje side og vandet (Kalø Vig kendt for slotsruinen) til den fjerde.

Indhold:
- Gode fælles familieoplevelser i en række værksteder, der primært vil foregå i kostalden, køkken, på marker og i drivhuse
- Badeture, sport, sangaften, dans og voksen-café
- Spisefællesskaber
- Udflugt til Nationalpark Mols Bjerge, Kalø slotsruin og meget mere.

Pris:
3500 kr. for voksne og 1750 for børn inkl. fuld forplejning. Dertil kommer et tilmeldingsgebyr på 500,- per familie, der ikke refunderes ved framelding.

Tilmelding og spørgsmål
Er det noget for dig og din familie, så tilmeld dig eller spørg os om mere på:
mail@kalohojskole.dk

Vi glæder os til at se jer!