Onsdag den 30. juni - søndag den 4. juli 2022

Uge 26: Find ro og nærvær med mindfulness

Vi gentager vores succesen fra sidste år og inviterer på fem dages retreat på højskolen ved smukke Kalø omgivet af vand og skove. På kurset bliver du grundigt introduceret til forskellige aspekter af mindfulness af en certificeret mindfulnessinstruktør, og du lærer at meditere og dyrke yoga mindfuldt.

Oplev blandt andet
- Guidede meditationer og mindful yoga ved certificeret instruktør.
- Sansemeditation, morgenbadning og rolige gåture i den skønne natur omkring Kalø.
- En hel dag i stilhed hver for sig med meditation, mindful yoga, gåtur, fællesspisning i stilhed og foredrag om meditationens kraft.

Få mindfulness ind i din hverdag
Kurset er for alle, der har lyst til at finde mere ro og nærvær i hverdagen. Det kræver hverken forudgående kendskab til meditation eller mindful yoga, der er en meget blid form for yoga, som alle kan være med til. 


Som afrunding på kurset får du hjælp og inspiration til, hvordan du selv kan sammensætte et dags- og ugeprogram, så du kan vedligeholde din nye, mindfulde praksis og fortsat finde ro, når hverdagen sætter ind.

Praktisk
Kurset afholdes på Kalø Højskole, der ligger smukt ved Nappedam, Ringelmose Skov og Kalø Slotsruin i Naturpark Mols Bjerge. Skolen har en stor park med plads til afslapning og udeaktiviteter, og der er kun 200 meter til stranden.

Pris
Kr. 3.500,- inklusive kursus, overnatning, udflugter og fuld forplejning.
Dertil kommer et tilmeldingsgebyr på kr. 500,-, der ikke refunderes ved framelding.
Tillæg ved enkeltværelse: 150 kr. 

Hjemmeboende kursister: kr. 2.500,-

Tilmelding
Du kan tilmelde dig her.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til kurset eller dit kommende ophold på kontakt@kalohojskole.dk 

 

Om underviseren
Andreas Hansen er underviser på kurset og arbejder som certificeret mindfulnessinstruktør i sit eget firma https://www.mindnow.dk/. Han har selv taget turen fra stress, uro og tankemylder til langt mere ro og balance. I dag underviser han andre i mindfulness, meditation og stresshåndtering i sit studie på Islands Brygge. 

 

Tidligere kursister siger om kurset: 

"Er næsten lige kommet hjem efter 5 dejlige dage med Mindfulness - Meditation og Yoga med Andreas Hansen som vejleder/guide.
Andreas har en fantastisk måde at føre os gennem meditation og Mindful yoga på - hans stemme får en til at slappe fuldstændig af. Det er mit første skridt ind i denne verden, men absolut ikke det sidste.. Så tusind tak Andreas for nogle inspirerende dage, jeg er allerede godt i gang med mine egne små øvelser. Så en varm anbefaling fra min side."
- Anita

"Deltog sidste uge i et meget inspirerende Mindnow.dk kursus i lokaler ud til skønne Kalø Vig. Velplanlagt kursus, hurtig men vellykket progression i stoffet og mange og meget givende meditationer. Med en sprød Elvis-agtig tenor blev jeg guidet igennem mine allerførste seancer i meditation. En dejlig oplevelse! Det bliver ikke sidste gang."
- Claus

"Jeg har lige været på højskole, hvor vi havde Andreas som underviser. Det var 5 skønne dage, hvor jeg lærte rigtig meget om Mindfulness.
Andreas havde en god tilgang til undervisningen, hvor han lyttede til vores ønsker og planlægge undervisningen efter vores behov og ønsker. Han har en behagelig og rolig stemme, som får en til at finde roen i meditationerne. Jeg vil varmt anbefale Andreas og hans undervisning."
- Evy