Højskolen på Kalø

Island og islandske heste

Bliv klogere på Island, dygtigere til at ride din islandske hest
og gør dig klar til videre studier – måske på Island!

island hest
Højskoleophold med studietur til Island

18 uger fra 15. august - 18. december 2010

- en linje på kurset ’Mød verden!’

Den islandske hest spiller en markant rolle i Islands historie, kultur og kunst. I dag har den islandske heste stor betydning for markedsføringen af Island – ja, nogle mener, at den islandske hest i virkeligheden er Islands bedste ambassadør!

I dag findes islandske heste over det meste af verden – så langt væk som i New Zealand og på Hawaii! Masser af mennesker har bygget deres tilværelse op omkring et liv med hestene.

Dette kursus henvender sig til alle med interesse for islandske heste. Alle, der ikke kan få nok af hestene – uanset om det handler om teori eller praktisk arbejde i stalden eller om tiden i sadlen.

Måske drømmer du endda om at rejse til Island og tage en af uddannelserne på landbrugsskolerne i Hvanneyri eller Hólar?
island isEller varme op til en uddannelse som træner eller instruktør?
På kurset modtager du undervisning i islandsk, så du
efterfølgende vil kunne begå dig i en islandsk samtale.
Du får indblik i hestens historie og i det særlige forhold mellem Danmark og Island – set gennem de historiske briller!

Vi tager på studietur til Island, hvor vi dels besøger hovedstaden Reykjavik, dels hestebønderne i sydlandet. Endelig besøger vi en af Islands to landbrugsskoler. 

Gør dig klar til at lære mere om den islandske hest, om Island og oplev højskolelivet i ordets bedste betydning!

Fag:
Islandsk kultur & historie
Island ligger langt ude i Atlanten, højt mod nord mellem Grønland og Skotland. Store dele af øen består af ørken, bjerge og gletsjere – en næsten uberørt natur med strømmende floder og fossende varme kilder med kontakt til øens vulkanske indre.
Klimaet er ret mildt som følge af den varme Golfstrøm.
island kultur
Island har en både rig og farverig historie, som heldigvis for en stor del findes nedskrevet. De islandske sagaer tilhører verdenslitteraturen, og de giver os et enestående indblik i livet på øen for omkring 1000 år siden. Island kaldes også ’sagaøen’ – og de islandske sagaer har haft stor betydning både for den islandske ”folkesjæl” og for det kulturliv, som findes på øen i dag.

Vi læser uddrag af sagaerne, ser islandske film, og vi hører Björk! Måske er der en sammenhæng?
Et særligt kapitel er den islandske hests kulturhistorie og dens rolle gennem tiden i hverdag og kunst.

Island i dag
Vi kigger nærmere på slægtskabet mellem Danmark og Island, og hvordan forholdet mellem de to lande har det i dag. Du får en gennemgang af det særegne politiske system på Island – knyttet som det er i høj grad til de gamle familier.
Island har et særligt forhold til USA – hvorfor?
Hvordan er forholdet til EU og til Europa i det hele taget?
Endelig kigger vi selvfølgelig nærmere på årsagerne til det økonomiske sammenbrud og vejene tilbage på sporet igen.

Islandske heste (praktik)island kultur
Du skal i stalden og på hesteryg hver dag. Du får undervisning i ridning 2 - 3 gange om uge, og dertil kommer selvstændig træning under opsyn. Det kan også foregå som træning på skovture. Undervisningen foregår på både større og mindre hold.
I begyndelsen lægges vægt på rytterens opstilling og sæde samt øvelserne i grundridning. Der lægges særlig vægt på rytterens lederskab og tilliden og forståelsen mellem hest og rytter. I den praktiske del stifter du også bekendtskab med nogle af de forskellige opgaver, som hører med, når man har ansvaret for et hestehold.

Islandske heste (teori)
Teoriundervisningen omhandler alt fra hestens historie og udvikling til fodringslære, økonomi i hesteholdet, skoning og hovlære, førstehjælp, gangartslære, hestens adfærd samt sygdom og sundhed. Du får en introduktion til psykologi for ryttere og mentaltræning.

Islandsk konversation
Ønsker du at forberede dig til at søge optagelse på Hólar eller Hvanneyri, så skal du vælge islandsk konversation som valgfag. Her bliver du indført i den stolte islandske sprogtradition, som også er præget af, at landets først løsrev sig endeligt fra Danmark i 1944. På Island kan man selv, også sprogligt. Man låner ikke ord fra engelsk, som vi gør i Danmark, man laver sine egne nye.

Du lærer de vigtigste grammatiske regler samt regler for udtale. Men det vigtigste er, at du lærer at bruge sproget, at udtrykke dig på islandsk. Vi tager udgangspunkt i islandske film, musik og avisartikler - og naturligvis islandske websites om islandske heste! Du lærer om landet, mens du taler islandsk.

Lærere tilknyttet specielt denne linje:
Trine Risvang
Rideinstruktør på Kalø Økologisk Landbrugsskole, B-instruktør. Læs mere om Trine her: http://www.kalo.dk/00007/00067/
 
Mette Mannseth
Adjunkt på Hólars Landbrugsuniversitet, C-træner & rindeinstruktør fra Hólar. Læs mere om Mette her: http://www.holar.is/starfs/mette/
 
Rasmus M. Jensen
Selvstændig træner, instruktør, landsholdsrytter og kåringsrytter igennem mange år. Læs mere om Rasmus her: http://www.islandshesteinfo.dk/profil.html

Hesteholdet
Hesteholdet drives af Kalø Økologiske Landbrugsskole, som har gode faciliteter til både heste og ryttere. Stalden er nyindrettet med bokse, opvarmet sadelrum og klasselokale i direkte forbindelse med stalden. Her er også et mindre ridehus, longeringsring, oval-, pas- og dressurbane. Skoven slutter op til skolens jorder og kan frit benyttes. Stranden ligger et stenkast fra stalden. Vi opfordrer til, at du medbringer din egen hest, men det er ikke et krav. Vi hjælper med at finde låneheste (mod betaling til ejeren) til dem, der ikke selv har en.

Alle på kurset skal deltage i det praktiske arbejde med pasning og fordring af hestene, og du skal regne med at have staldvagter under dit ophold.

Kurset foregår i samarbejde med Kalø Økologisk Landbrugsskole.


Se præsentation i printervenlig version og flyer


Praktiske oplysninger:
Starttidspunkt: 15. august 2010. 

Tilmeldingsfrist 1.august 2010.

Pris inkl. studierejse til Island: 26.600 kr.

Ring for at høre nærmere om pris på opstaldning af egen hest.
Skal du låne en hest, kommer der følgende: leje, skoning, forsikring osv.