Nyhed: Salsa band sammenspil går et skridt videre

Giv dig selv en super musikalsk cubansk salsa band oplevelse med nogle af Danmarks bedste salsamusikere og undervisere i salsa band sammenspil.

Kære deltagere og tilmeldte til Nyhedsbrev: Salsa Camp 2010

I dette Nyhedsbrev 4 kan I læse om det ny program for salsa band sammenspil på Salsa Camp 2010. 


1. Salsa band sammenspil  i 2010
Indledningsvis bringer vi en varm hilsen fra Martin Ollivierre, som desværre ikke kan undervise i sammenspil i år, som planlagt, da Martin fik et tilbud "once in a lifetime" om at spille med i orkesteret Reversend shine Snake Oil Co.

Martin sender de bedste ønsker til dette års deltagere af Salsa Camp 2010. Vi ønsker Martin held og lykke på vejen med tak for et rigtigt godt samarbejde. 

Dernæst er det med stor glæde, at vi kan præsentere dette års program for salsaband sammenspil på Campen med at byde velkommen til tre nye musikere og musikundervisere i rytmisk salsamusik, som spiller i nogle af Danmarks bedste cubanske salsabands.  

Det er Jakob Johansen, trombonist og sanger i Salsa Loca og Grupo Danson, der skal undervise i uge 1-2. Carlos Perez, trombonist og sanger i Grupo Danson, der skal undervise i uge 3-4 og Bo Johansen, percussionist i Little Havana, der skal undervise i uge 1-4 og også underviser i kulturfaget Rytme og teori.

Endvidere vil Diana Melgaard, forsanger i Little Havana deltage med et inspirende oplæg i hver uge om hendes erfaringer med bl.a. at være kvindelig forsanger i et salsaband og meget andet.


Los-4.jpg
          Bo                               Jakob                      Carlos                         Diana


Det er tre  erfarne og yderst kompetente musikere og musikundervisere, som står for dette års salsaband sammenspil. Vi præsenterer her musikunderviserne for første gang sammen med gæsteunderviser Diana Melgaard.

Bo Johansen, Danmark: Musiker og musiklærer med speciale i verdensmusik, latinamerikanske rytmer og rytmisk sammenspil: Bo Johansen er percussionist og har studeret percussion og afrocubansk musik på Instituto Superior del Arte (ISA) og hos Justo Pelladito fra Conjunto Folklorico National i Havana, Cuba. Bo har i mange år undervist i percussion på Byhøjskolen i Århus og  på salsakurset "Cubanske Rytmer" på Vestjyllands Højskole. Udgav i 1997 undervisningsmaterialet "Toques de Santos" - Bog/CD
med afrocubanske rytmer og sange. Bo var fra 1998-2005 orkesterleder i Orquesta Llegó la Hora og Son Como Son og har fra 1985-2008 spillet med bl.a. Jorge Cordero. I øjeblikket spiller Bo med det århusianske salsaband Little Havana.  www.littlehavana.dk

Jacob Johansen, Danmark:  Jakob er musiker og musikunderviser, uddannet på Det Rytmiske Musikkonservatorium i Kbh. med hovedfag i trombone. Jakob har i 6 aar undervist i salsasammenspil på Rytmisk Center i Kbh. Jakob er at finde i orkestre som Grupo Danson, Salsa Loca, Latino Royale, Bayano, Opa Opa Orkestar, Bjonko & Copenhagen Chalgija, Bayano og mange flere.  Endvidere har Jakob spillet som gæstemusiker med bl.a. Thomas Helmig, Hanne Boel, Peter Frödin, Monique, Dario Campeotto, Annette Heick, Outlandish og med ”Juan Formell y Los Van Van” og åbnede Orange Scene på Roskildefestivallen 2005 med bandet ”Ikscheltaschel”.
www.grupodanson.com  / www.salsaloca.dk    / www.jakobjohansen.dk 

Carlos Perez, Cuba og Danmark: Carlos er musiker og musiklærer, født i byen Matanza på Cuba og uddannet i på Escuela Nacional de Arte, ENA og Instituto Superior de Arte, ISA i Havana samt på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Carlos underviser i rytmisk sammenspil  på Slagelse Musikskole og har tidligere undervist på Rytmisk Center i København. Carlos har trombone og percussion som hovedinstrumenter. Carlos har spillet sammen med en lang række cubanske og danske salsaband, bl.a. Calixto Oviedo y su Latin Train, Latin Fever , Manolin ”El Medico de la Salsa”, Jorge Cordero, Aché, Candela og med Mayito fra Los Van Van. I 2008-2009 var Carlos gæstesolist i  “Vild med dans” med The Antonelli Orchestra. Carlos spiller i det danske cubanske salsaband Grupo Danson, som Carlos startede i 2002 og er director.  www.grupodanson.com

Diana Melgaard, Danmark: Forsanger i det danske cubanske salsaparty band Little Havana. Diana vil holde oplæg i hver uge om bl.a. hendes erfaringer som kvindelig forsanger og sit syn på kommunikation mellem salsa band og dansere. Diana er kendt for sin smittende glæde, energi og passion for cubansk salsa og super evner til at kommunikere og komme ud over scenekanten. Både som forsanger og som salsaunderviser.

2. Et skridt videre 
Med ansættelse af ovennævnte tre undervisere samt gæsteoptrædende undervisere går sammmenspilsprogrammet i år et "Go Further skridt videre" for at give deltagerne en endnu bedre musikalsk band og samværsoplevelse. Kriterierne for at deltage er de samme. Du skal have tre års erfaring med instrument eller sang. Men program og undervisning er blevet forbedret på bl.a. følgende tre områder:

Der er i 2010 to musikundervisere på sammenspil  hver uge, så der bliver større mulighed og mere tid til både at uddybe perkussion og den instrumentale del.

Sammenspilsundvisningen er i højere grad forsøgt integreret med salsabandkoncerterne fredag aften, da det er lykkes at ansætte nogle af Danmarks bedste musikere og undervisere i rytmisk, som spiller i Little Havana og Grupo Danson, som spiller i henholdsvis uge 1-3 og uge 2. Derved får deltagerne i sammenspil en optimal inspiration.

Der er større fokus på kommunikationen mellem band og dansere, hvor bl.a. Diana Melgaard, salsainstruktør og forsanger i Little Havana samt Henrik Normann vil bidrage med gæsteoplæg i alle 4 uger.

3. En opfording
Der undervises i sammenspil 15 timer om ugen. Undervisningen vil som udgangspunkt ligge mellem kl. 09.10 om morgenen til 15.00 om eftermiddagen, således det bliver muligt at deltage i danseundervisning fra kl. 15.00 til 17.00 og samværsaktiviteter fra 19.00-20.30. Men der er mulighed for at deltagerene kan lægge undervisningen på de 15 timer ud fra det enkelte holds ønsker, i det omfang det kan lade sig gøre.

Fra tidligere år ved vi, at der er mange, som står i valget mellem at deltage i musik og sammenspil eller deltage i dans og kulturfag. Det er umuligt at deltage i begge dele fuldt ud. I år bliver det muligt at deltage lidt mere i dans og de andre aktiviteter. Men du kan også vælge et 2 ugers forløb, hvor du spiller musik i den ene uge og danse i den anden.

Højskolen har i år, synes vi, lagt rammerne for et rigtigt spændende sammenspilsprogram, som det er nu op til underviserne og deltagerne at udfolde. Derfor vil vi opfordre alle jer, som har lyst til at spille musik g synge til at tilmelde jer salsa band sammenspil. Der er er bare lagt op til en kanon oplevelse. Læs mere om salsa band sammenspil på www.salsacamp2010.dk

I er også velkomne til at kontakte musikunderviserne på sammenspil for nærmere oplysninger:

Uge 1-2: Jakob Johansen; mob: 6066 3510; email: jakobjohansen@gmail.com 
Uge 3-4: Carlos Perez; mob: 26856490; email: carlotrombon@hotmail.com
Uge 1-4: Bo Johansen; mob: 2636 3524; email: info@promoxon.dk

Vi ses på Salsa Camp!

Med varme forårshilsener

Henrik Normann
Kunstnerisk kursusleder, Salsa Camp 2010
email; henriknormann@salsaclave.dk
www.salsaclave.dk
&
Carl Nielsen
Organisatorisk/PR kursusleder, Salsa Camp 2010
email; cn@webnetmail.dk
Mob;   +45 23235728

Send en invitation til en god ven eller bekendt til at deltage i salsa camp 2010. 
 
"Aqui el que baila gana!"

Week1-4 Salsa Camp 2010.jpg