Nyhedsbrev 2: Salsa Camp 2010 - Go Further

Julehilsen fra Henrik Normann i Havanna


Hej alle salsaholics i Danmark


Når vi slår dørene op til Salsa Campen den 4. juli 2010 fejrer vi samtidig campens 5-års jubilæum.

Det er gået stærkt. Fra "kun" en enkelt uge i 2006 med 120 deltagere forventer vi 600 deltagere til de 4 ugers Salsa Camp i 2010.

Men vigtigst af alt: Intimiteten og hyggen bliver bevaret. Der er et loft på 150 deltagere om ugen.


Noydee - Ny underviser på Salsa Camp

Forleden var jeg til "Baila en Cuba" salsa-festival her i Havanna - på jagt efter nye undervisere. Især ville jeg gerne finde en ny kvindelig underviser. Og det fandt jeg - skal jeg lige love for.

Noydee Fonseca Calvo brændte helt igennem som underviser. Både fagligt og enerigmæssigt.

Noydee.jpg

Jeg er stolt af at kunne præsentere Noydee som underviser alle 4 uger i 2010. Udover hendes top-faglighed er jeg sikker på, at Noydee også socialt set kommer til at bidrage positivt på Salsa Campen. HUN ER SØD!

Tjek Noydees CV ud på Europahøjskolens salsahjemmeside. Her finder I også præsentation af alle de andre undervisere. Både "gamle" og nye.

.Http://www.europahojskolen.dk/undervisere-salsa-camp-2010.aspx


EM i cubansk salsa
Salsa Camp har allerede fået en masse traditioner: Indvielse af teltet, de berømte morgensamlinger, temafester, gallafester og meget meget mere.

Men Salsa Camp udvikler sig også fra år til år. I 2010 ligger vi f.eks. de mere traditionelle højskolefag om morgenen, og så danser vi igennem resten af dagen.

Den "ekstra" 4. uge af Salsa Camp 2010 bliver med et europæisk storbytema, hvor vi inviterer deltagere ikke bare fra de nordiske lande, men fra hele Europa.

I samme uge afholder vi også de Europæiske Mesterskaber i cubansk salsa. Efter succesen med de nordiske mesterskaber på Salsa Campen i 2009 har vi fået blod på tanden. Jeg har netop sendt mere end 170 personlige mails ud til "cubanske" salsa-akører i Tyskland, Holland, Schweiz, Sverige, Norge og Finland med info om mesterskaberne.

I januar tager jeg fat på de store europæiske nationer; Italien, Frankrig, Spanien og England. Og lidt senere resten af Europa.

Forudsætningen for mesterskabernes succes er jo bla. at folk har hørt om dem / fået mulighed for at deltage. Find info om mesterskaberne på følgende link og hjælp gerne med at sprede nyheden:

http://www.salsaclave.dk/documents/championship_2010.html



God jul og godt nytår til alle!

Salsahilsener fra Havanna

Henrik Normann
Kunstnerisk Leder på Salsa Camp
Aqui el que baila gana!
www.salsaclave.dk