
Dannelse til verdensborger
Formål, værdigrundlag og indholdsplan for Højskolen på Kalø
Vedtaget på generalsamlinger den 24. maj og 18. juni i 2008
Formål
Formålet med Højskolen på Kalø er at bidrage til at udvikle aktive demokratiske medborgere - på højskolen, i samfundet og på verdensplan - samt styrke den mellemfolkelige forståelse i et miljø præget af ansvarlighed, tillid og respekt for forskellighed.
Med fokus på samarbejde konfliktløsning, fred og lige muligheder for udvikling mellem forskellige befolkninger og kulturer ønsker vi at formidle en folkelig debat og dialog om:
- Danmarks rolle i Europa
- Opbygningen af et aktivt demokratisk europæisk samarbejde
- Europas rolle i at fremme en globaliseret verden med et menneskeligt ansigt.
Værdigrundlag
Højskolen på Kalø er en moderne grundtvigsk folkehøjskole, der bygger på:
- Den europæiske renæssances ideer om humanisme
- Oplysningstidens tro på den kritiske tankes civilisationsskabende kraft
- Forestillingen om demokratiet som både livsform og metode
- Erkendelsen af det internationale samarbejdes nødvendighed.
Vi bruger nysgerrighed og undren som drivkraft og underviser i spørgsmål snarere end i svar. Med den kritiske sans som fundament stiller vi spørgsmål til den verden, vi er en del af. Målet er ikke i første omgang enighed, men den enkeltes udvikling gennem dialog og refleksion.
Vi lægger vægt på, at den enkelte elev udvikler sig fagligt, socialt og personligt, og derved kommer tættere på sig selv og verden.
Vi ønsker gennem kostskoleformen at være et naturligt mødested for forskellige kulturer og sprog. I en atmosfære af tillid, ligeværdighed og trivsel fremmer vi evnen til at deltage konstruktivt i det kulturmøde, der er det moderne menneskes vilkår.
Gennem omtanke, undervisning og det gode eksempel driver vi skolen på et økologisk og bæredygtigt grundlag.
Indholdsplan
Højskolen på Kalø
Kursustitel:Verdensborger i Danmark
Kursusperiode: 22 uger/ 10.1. – 12.6. 2010
Godkendt af: forstander Johann Bang, januar 2010
|
EMNE/OMRÅDE |
BESKRIVELSE | Se vedlagte bilag nr: |
| 1. Skolens værdigrundlag, formål og selvforståelse | Værdigrundlag:
”Højskolen på Kalø er en moderne grundtvigsk folkehøjskole, der bygger på
Vi bruger nysgerrighed og undren som drivkraft og underviser i spørgsmål snarere end i svar. Med den kritiske sans som fundament stiller vi spørgsmål til den verden, vi er en del af. Målet er ikke i første omgang enighed, men den enkeltes udvikling gennem dialog og refleksion.
"Gennem omtanke, undervisning og det gode eksempel driver
Formål:
Med fokus på lige muligheder for udvikling, konfliktløsning og fred mellem forskellige befolkninger og kulturer ønsker vi at formidle en folkelig debat og dialog om Danmarks rolle i Europa, opbygningen af et aktivt demokratisk europæisk samarbejde, Europas rolle i at fremme en globaliseret verden med et menneskeligt ansigt. Vi hedder Højskolen på Kalø som en konsekvens af, at det i dag er for snævert at anskue verden ud fra en national synsvinkel. Europa udgør den fælles klangbund, de europæiske lande har en historie til fælles, og de menneskerettigheder, som vi på Europahøjskolen arbejder for at gøre til universelt vedtagne og efterlevede værdier, udgår historisk set fra Europa Følgende citat af Albert Einstein er centralt for Højskolen på Kalø selvforståelse: "Selv om jeg forsøger at være universel i min tankegang, så er jeg europæer af instinkt og holdning." Vi er således bevidst om vores europæiske arv, når vi på Højskolen på Kalø danner ramme omkring et møde mellem på det typiske lange kursus elever fra en snes forskellige nationer. Men det europæiske er kun afsættet. Vi underviser i spørgsmål og ikke i svar. |
|
| 2. Hovedsigte | På skolen samler vi elever fra hele verden til et eksperiment, der gennem undervisning og samliv afsøger muligheder og betingelser for aktivt medborgerskab og demokratisk dannelse til verdensborger. | Bilag om dannelse og almendannelseBilag om faglighed |
| 3. Pædagogisk virksomhed i forbindelse med kostskoleformen | Organisering af og rammer omkring dagligdagen uden for undervisningstiden – ordensregler, gange og gangmøder, elevvagter, vagtlærer, skoleråd, elevudvalg, højskolemøde. Ordensreglerne er få og grundlæggende og kan skrives sammen til følgende:
Gangmøder foregår på gangen/i huset en gang ugentlig. Hver gang og hvert hus er tildelt en ganglærer med særlig opmærk-somhed på gangens trivsel. Elevernes vagter er et vigtigt led i deres højskoleophold.Ca. tre gange i løbet af et kursus har hver elev sammen med den gang, hun eller han bor på, en uge med forskellige pligter: (Hjælp ved afrydning af spisesalen efter de to hovedmåltider samt aftenkaffe - Opvask efter middags- og aftensmad sammen med køkkenpersonale - Aflåsning af lokaler osv. Hele vagtholdet sørger for rengøring af elevernes fælles lokaler Eleverne sammen med lærere og pedeller hjælper med at gøre klar til andre arrangementer, der foregår på skolen. Eleverne organiserer selv løsningen af vagtugens opgaver, om nødvendigt med bistand fra ganglæreren. Vagtlærer. Der er en vagtlærer til stede mellem aftenspisningen og aftenkaffen. Vagtlæreren skal generelt være tilgængelig og behjælpelig ved henvendelser. I weekenden skal vagtlæreren være at træffe i tidsrummet 9.30 – 10.30 for elever og elevudvalg med behov for kontakt. Vagtlæreren er til stede søndag aften mellem aftensmaden og aftenkaffen. Skolerådet består af en repræsentant og en suppleant fra hver gang eller hus samt de to forstandere (evt. kan forstanderen sende en stedfortræder)Skolerådet behandler punkter vedrørende elevernes dagligdag. Det kan være forslag til ændrede rutiner, underholdning, overordnet planlægning i forbindelse med fester og arrangementer m.m..Udvalg. Ved kursusstart oprettes som minimum følgende udvalg: aktivitetsudvalg, staldudvalg, sports-/idrætsudvalg. Alle udvalg er med lærerdeltagelse.Derudover opfordres til etablering af rene elevudvalg og –initiativer efter behov. Højskolemøder Højskolemødet (’højskoletime’) er mødestedet for alle elever, lærere og forstander. Samtidig er det stedet, hvor pedel, kontor og køkken kan få direkte og samlet kontakt til eleverne for meddelelser og almindelig kommunikation.Mødet ledes ideelt set af en eller flere elever i samarbejde med en lærer. Læreren sikrer en pædagogiske tilrettelæggelse, således at det enkelte møde bliver en skoling i praktisk demokrati – et ’samtale- og beslutningsrum’ med ansvar for både helhed, flertal og mindretal. Mødet sikres struktur via en dagsorden med enkelte faste punkter: 1) Siden sidst2) Nyt fra lærerne/forstanderen/administrationen 3) Nyt fra udvalgene 4) Nyt fra gangene 5) Hvordan går det (generelt)?6) Evt. |
|
| 4. Undervisningen. Ugeskema og forløb | Kursusperiode og undervisningsuge Kursusoversigt (bilag )Kursets 18 uger er opdelt i en - første del omfattende intro-uge + efterfølgende 6-7 uger - anden del omfattende de sidste 11-12 uger. Ved slutningen af første kursusdel revideres ugeskemaet. Undervejs er indlagt en to-dagestur med en enkelt overnatning og studietur på henholdsvis 5-6 dages og 14-16 dages varighed. Undervisningsugen (bilag ) Undervisningsdage er som udgangspunkt mandag til fredag. En vagtuge går fra onsdag til tirsdag Fællestimer Formålet med fællestimerne er at samle alle højskolens elever omkring et fælles emne eller en fælles aktivitet af bred almen karakter, hvor deltagelsen ikke forudsætter særlige kundskaber. Den vellykkede fællestime skaber fælles oplevelser og fælles indsigt og stimulerer til samtale og diskussion på lige fod og på tværs af opdelingen på tilvalgte fag og øvrige tilrettelagte forløb. Indholdet. Før hvert kursus af varighed over tolv uger tilrettelægges et program, som tager hensyn til elevsammensætning og særlige kompetencer, til værdigrundlag og aktualitet, og som tilpasser sig årstiden. Programmet rummer således udetimer i den nære og nærmeste omegn med natur og historie som tema med ambition om med udgangspunkt i stedet at knytte forbindelse fra sansning og oplevelse til erfaring og refleksion.
Form og pædagogik. Det enkelte forløb kan være lærer- og/eller elevtilrettelagt, være anlagt som foredrag eller kortere oplæg til diskussion i grupper og/eller plenum, som frit løbende debatter, eller rent musiske med vægten på sind, sanser og bevægelse. Forløbet kan således være planlagt med vægten på fordybelse og refleksion eller blot som en ramme om spontanitet og uforudsigelighed. Planlægning og ansvar. Lærerrådet sammensætter før det enkelte kursus et program med plads til elevinddragelse og -initiativ. Der tilknyttes altid mindst en lærer som ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af det enkelte forløb. På dette kursus er fællestimer tildelt 3 lektioner onsdag eftermiddag. Med særlig anledning kan en hel dag inddrages og tilrettelægges i rammen af fællestimer. (Det konkrete forløb som bilag)
Sangtime En time ugentlig (evt. alternerende med højskolemødet) er en pædagogisk tilrettelagt sangtime, som udover at være en løbende indføring i en hjørnesten i dansk kultur fastholder fællessangen som et vigtigt formende element i samlivet. |
Bilag kursusoversigtBilag ugeskema 1Bilag ugeskema 2Bilag program for studietur |
| 4. Linje- og fagbeskrivelser |
Kurset ’Mød verden! består af to linjer med hver
Sammenlagt for den enkelte elev minimum 28 lektioner pr. uge Linje: VerdensborgerDenne internationale linje flugter med skolens verdensborgeroptik jfr. værdigrundlaget og ønsket om at gøre det perifere centralt og lægge sig i konflikternes friktionsfelt. Intentionen er at omsætte idealet om verdensborgeren til praksis. Gennem undervisning i relevante problemstillinger og værktøjsfag (sprog, politik/samfundsforhold, projektledelse, lobbyisme, journalistik, kulturforståelse, civilisationer, konflikthåndtering etc.)
Højskoleforløbet er et produktions- og projektforløb, hvor undervisning, rejseaktivitet, socialt samvær, formidling mv. smelter sammen. Når det gælder opgaverne, går vi efter periferien, efter konflikten, og efter det, der både er unikt og relevant. Opgaverne kan rumme: aktivisme, mediearbejde, organisering, kulturel udveksling, men også fysisk arbejde og planlægning. Dele af projektet udføres on location, resten på skolen eller et tredje relevant sted. Undervisningen, der er med til at give værktøjerne til at løse opgaven, skal være af høj kvalitet – og stille krav til de studerende.
Kursusforløb konkret: Kurset består dels af gennemgående timeblokke – ’bjælker’ – og enkelttimer, dels af skiftende tematimer. Tematimerne undervises af gæstelærere. Linje: Dansk i Danmark Deltagerne møder en fagsammensætning bestående af 18 + 8 ugentlige lektioner. De 18 ugentlige lektioner er en blanding af fag/emner slået op af tre af skolens højskolelærere, og fag/emner ønsket af deltagerne på linjen. Deltagerne inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningens indhold. Således vælger de med stigende hyppighed gennem forløbet emner og benyttede tekster. På denne måde er hvert undervisningsforløb afhængigt af deltagersammensætningen.Alle lektioner er tilrettelagt på dansk for danskere med mangelfuldt kendskab til dansk sprog og danske forhold. Fagene kredser om emner, der har med Danmark og det danske sprog at gøre. Som udgangspunkt er ’Dansk i Danmark’ delt i hold A og B med evaluering og muligt holdskifte midtvejs. De 8 lektioner er fællestimer og valgfag, hvor kursisterne blandersig på tværs af linjefagene. Dansk i Danmark A er for deltagere med ringe forudsætninger i dansk og/eller med minimal indsigt i danske forhold. Det ambitiøse mål med kurset er, at deltagerne skal blive selvhjulpne i det danske samfund – at de skal kunne klare sig med de strategier og værktøjer, de tilegner sig i løbet af kurset. Dansk i Danmark B er for elever med et udviklet dansk sprog og nogen eller god viden om danske forhold.Det ambitiøse mål med kurset er, at deltagerne på lige fod med danskere - født og opvokset i Danmark - bliver i stand til at begå sig i det danske samfund, på virksomheder og/eller uddannelsessteder i Danmark og Europa. Målet for kurset er herudover, at deltagerne skal kunne tale et mundret dansk, samt at de skal kunne formulere sig tydeligt om hvad som helst. Dansk i Danmark A uddybende: ”Grundkursus” er udviklet til at alle deltagere får et fælles fundament i løbet af kursets første seks uger. Grundkursus’ indhold indbyder til en undervisning vekslende mellem tekstforståelse, dialog, grammatisk forståelse, indholdsforståelse, danske familieforhold, dansk historie, natur, geografi og kultur. Man når omkring internationale, nationale, offentlige og private forhold – økonomisk, socialt og kulturelt. Undervisningen er tilrettelagt som klassisk klasseundervisning og gruppearbejde, individuelle oplæg og mindre projektopgaver – med hovedvægten på de tre sidstnævnte! Dansk i Danmark B uddybende: I kursets første seks uger er undervisningen efter samråd med deltagerne sammensat af følgende fag/emner: Danmark i EUEt fag, der med udgangspunkt i skolens værdigrundlag skal binde Dansk i Danmark sammen med Verdensborger. Med danske og internationale briller forsøger deltagerne at analysere samhørighed og forskelle mellem kulturerne. Tekst og samtaleLiniens tre undervisere har alle dette fag med deltagerne, så Danmark bliver behandlet så broget som overhovedet muligt. Deltagerne læser om alt mellem himmel og jord og lærer at formulere egne meninger om hint og dette. GrammatikDeltagerne ønsker at have grammatikken som redskab, og vi trækker de store linier op, så de har noget at læne sig op af, når de producerer oplæg, indlæg og tekster. DialogGennem træning af dialogen skal deltagerne lære at udtrykke sig mundtligt. Vi arbejder også med at lytte og respektere andres holdninger. BilledanalyseGennem billeder ser vi på Danmark og Verden. Forhåbentligt opnås en forståelse for, at alt ses med forskellige øjne. Kultur & samfundVi læser tekster, forholder os til dokumentarprogrammer, tager ud i samfundet, læser statistik for at forstå mere om det samfund, som vi er en del af. PopulærkulturVi arbejder med alt, hvad der rører sig i kulturlivet. Ud fra deltagernes interesser ser vi på tekster, film, forestillinger og anmeldelser. Vi anmelder også det, vi oplever. Efter seks uger ryster vi posen. Vi (lærere og deltagere) opstiller nye fagmuligheder, og deltagerne vælger eller genvælger fag for den resterende del af højskoleopholdet. Herunder beskrivelsen af de resterende ugers fagsammensætning (når vi når så langt): Lærere /Torkild Bisgaard, Louise Volsted, Mette Maria Gye Aagaard Valgfag4 lektioner engelsk 2 lektioner spansk 4 lektioner krop og træning 2 lektioner musik 2 lektioner guitarspil 2 lektioner salsa 2 lektioner kreativt værksted Et valgfag skal have 8 tilmeldinger for at blive oprettet; en opfølgende fremmødekontrol skal sikre, at deltagertallet er tilstrækkeligt; går det under 8, nedlægges valgfaget. Det skal gøres klart for valgfagslæreren, så vi undgår kontraktlige problemer. |
|
| 5. Særlige uger, fx ekskursioner og studieture |
StudietureVi gennemfører to studieture: èn – af en uges varighed – i Danmark, og én – af to ugers varighed uden for landets grænser, i år til Iran og Dubai. Studieturene gennemføres i løbet af uge 45-46.I ugen/ugerne forud for studieturene gennemføres turforberedende undervisning som minimum i linjefagenes timer. I ugen efter studieturene bearbejdes turen individuelt og gruppevis, og resultatet præsenteres i plenum og/eller uden for skolen. Selve præsentationen opfatter vi som en ’minieksamen’. Valgfagene gennemføres i forberedelses- og efterbehandlings-ugerne som vanligt. |
|
| 6. Vejledning | Vejledning
Vejledning indgår i ugeskemaet med én time ugentlig, men indgår i øvrigt i undervisningen efter ønske og behov. Desuden kan eleverne til enhver tid aftale mødetid og samtale med den hovedansvarlige lærer. Formålet med vores vejledning er at hjælpe den enkelte til afklaring af muligheder, kompetencer og udviklingspotentialer. Vejledning på skolen dækker således både hjælp til livsafklaring og studie/erhvervsvejledning. |