Højskolen på Kalø

Vedtægter

Kalø Elevforening

§ 1
Foreningens navn er Kalø Elevforening.


§ 2
Foreningens formål er at støtte skolerne på Kalø, samt at bevare forbindelsen mellem skolerne og deres elever ved afholdelse af de årlige elevmøder og ved udsendelse af Kalø Nyt to gange årligt forår og efterår i samarbejde med skolerne.


§ 3
Enhver, der har været elev på Kalø skolerne og Den Økologiske Landbrugsskole, samt alle der har haft deres arbejde på en af skolerne, kan optages som medlemmer. Andre personer med interesse for Kalø-skolerne, kan søge optagelse i elevforeningen. Ansøgninger om optagelse skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af bestyrelsen. 


§ 4
Bestyrelsen fastsætter medlemskontingentet, og det opkræves samtidig med udsendelse af Kalø Nyt i efteråret.


§ 5
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af juni måned. Generalforsamlingen er højeste myndighed. Indkaldelse skal ske senest 21 dage før generalforsamlingen.

På generalforsamlingen aflægger bestyrelsen beretning og fremlægger regnskabet til godkendelse.Generalforsamlingen vælger bestyrelse, suppleanter og revisorer.Der vælges en revisor hvert år for en 2-årig periode.Ydermere vælges der 3 medlemmer til Den Økologiske Landbrugsskolen på Kalø´s bestyrelse, et medlem på ulige årstal og to medlemmer på lige årstal.

Bestyrelsen består af 9 medlemmer. Generalforsamlingen vælger 7 medlemmer, 4 på lige årstal og 3 på ulige, der vælges for 2 år af gangen. Hvert år vælges 2 suppleanter. Desuden vælger eleverne på hvert halvårssemester en årgangsrepræsentant, der vælges for 1 år af gangen.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand , sekretær og et medlem til hver af  skolernes bestyrelser.

Indkomne forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde 14 dage før generalforsamlingen afholdes.

50 medlemmer af elevforeningen eller et flertal af bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

Generalforsamlingens dagsorden skal mindst indeholde følgende:1. Valg af stemmetæller og dirigent.2. Bestyrelsen aflægger beretning.3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse og eventuelle bemærkninger.4. Beretning fra landbrugsskolen.5. Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller medlemmer. Jfr. §5 stk. 5.6. Valg af bestyrelse og suppleanter.7. Valg af revisor.8. Valg til landbrugsskolens bestyrelse.9. Eventuelt.


§ 6
Bestyrelsen leder foreningen og er ansvarlig for dens økonomi. Til at varetage det daglige arbejde kan bestyrelsen antage kasserer og redaktør.

§ 7
Disse vedtægter kan ændres på en ordinær generalforsamling ved 2/3 flertal af de fremmødte.
Elevforeningen kan kun opløses ved 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum. På første generalforsamling skal der være 2/3 flertal af elevforeningens medlemmer. Der kan stemmes pr. brev. Brevstemmer skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før generalforsamlingen. Ved anden generalforsamling skal der være 2/3 flertal blandt de fremmødte.