På højskole med dagpenge

Er du under 25 år, kan du inden for de første 6 måneders ledighed komme på fuld tid med nedsatte dagpenge.

I praksis vil det ofte kun være muligt at gå på højskole med dagpenge i de første 3 måneder, da du efter 3 måneder skal i aktivering. Hvis du ønsker et længere højskoleophold, bør du tale med dit jobcenter om at få højskoledeltagelsen helt eller delvist indskrevet i din jobplan. Du kan også begynde med at tilmelde dig for 3 måneder

Tal med os, hvis du vil høre, hvordan højskolen kan blive en del af din fremtid, som studie- eller erhvervsafklarende, om kvote 2-point til videregående uddannelser eller hvordan et højskoleophold på anden måde, kan hjælpe dig videre.

Økonomi
Du skal selv betale, hvad selve højskoleopholdet koster. Du kan få 50 % af den maksimale dagpengesats. Er du fuldtidsforsikret, kan du fx få 9.661 kr. om måneden (2021). I så fald kan du betale højskolen med dine dagpenge og endda have til lommepenge ved siden af. 

Hvis du opsiger dit arbejde for at komme på højskole
Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få dagpenge, hvis du opsiger dit arbejde for at komme på højskole.

Til rådighed for arbejdsmarkedet
Husk, at du står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, mens du er på højskole.