Så er det tid til at sanke ramsløg

Så er det tid til at sanke ramsløg

Er ramsløg invasiv?

Der går mange historier om, hvordan ramsløg kom til Danmark med spanske soldater i 1808 eller tyske soldater 1848, som ville ødelægge de danske skove, mens andre kilder fortæller, at ramsløg har været i landet siden bondestenalderen… hvad vi ved med sikkerhed er, at hvis den først får fodfæste i et område, så kan den brede sig helt vildt meget og nogle gange udkonkurrere de andre urter i skovbunden. Så overvej kraftigt, om planten virkelig skal med hjem i haven, eller om det er turen værd at tage ud og høste engang imellem.

Ramsløgpesto

Googler man “ramsløg” er det “ramsløgspesto” som rammer ind på topresultaterne og med god grund, for det er virkelig en nem og lækker spise. Der findes lige så mange forskellige opskrifter, som der findes sankere; men fælles for opskrifterne er:

  • En ordentlig håndfuld ramsløg
  • Olie (oliven eller raps)
  • En lille klump hård ost (parmesan el.)
  • Lidt kerner/nødder (pinjekerner, solsikkekerner eller cashewnødder)
  • Salt
  • Citronsaft

Det hele skal ikke gå op i tal, men hvis du vil have noget at gå efter, kan du fx tjekke Frøken Kræsen, som også har lavet nogle rigtig fine billeder af processen.

Skal vi være ærlige, så handler det bare om at få hakket det hele til plukfisk og blendet det sammen til en lækker pesto konsistens.

Bonus Tip: Hvis du synes, at pestoen smager lige lovlig meget af hvidløg, kan du spæde til med andre urter. Prøv f.eks. med persille, brændenælde eller skvalderkål.

Kan også bruges som essens til dressinger eller marinader.

Er ramsløg giftig?

Nej, ramsløg er meget sunde, men du skal passe på, at du ikke forveksler bladene med “Høsttidløs” eller “Liljekonval”, som begge er meget giftige ved indtagelse. Tjek for en sikkerheds skyld dine blade godt, inden du putter dem i salaten eller laver pesto af dem.