Uge 27: Natur og dannelse
Har højskolens klassiske begreb om dannelse noget at sige nutidens natursyn og de udfordringer og kriser naturen stadig mere insisterende stiller os overfor? Det undersøger vi i ugekurset Natur og dannelse. Gennem foredrag, debatter og udflugter tager vi temperaturen på det aktuelle forhold mellem natur og menneske.
Oplev bl.a.:
- Vandreforedrag i Mols Bjerge med chefkratlusker og biolog Morten D.D. Hansen
- ”Opgør med grænseløshedens kultur. Grøn omstilling som kulturel omstilling” v/ Gregers Andersen, debattør og adjunkt i miljøhumaniora
- ”Vildere natur som svar på naturens forarmelse ” v/ Rune Engelbreth Larsen, forfatter og debattør
- "Klodens fald. Perspektiver på den antropocæne natur.” v/ Mikkel Krause Frantzen, forfatter og litteraturanmelder for Politiken
- Besøg i økolandsbyen Friland og udflugter til Mols Bjerge og Kalø Slotsruin
- Højskoleånd, spændende morgensamlinger, foredrag og tid til fordybelse.
Praktisk
Kurset afholdes på Kalø Højskole, der ligger smukt ved Nappedam, Ringelmose Skov og Kalø Slotsruin i Naturpark Mols Bjerge. Skolen har en stor park med plads til afslapning og udeaktiviteter, og der er kun 200 meter til stranden.
Pris
Kr. 3.500,- inklusive kursus, overnatning, udflugter og fuld forplejning.
Dertil kommer et tilmeldingsgebyr på kr. 500,-, der ikke refunderes ved framelding.
Tillæg ved enkeltværelse: 150 kr.
Hjemmeboende kursister: kr. 2.500,-
Tilmelding
Tilmeld dig kurset på linket her.
Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til kurset eller dit kommende ophold på kontakt@kalohojskole.dk