Natur, Kunst & Håndværk

På linjefaget Natur, Kunst og Håndværk vil du prøve kræfter med en perlerække af håndværks- og kunstdiscipliner. Alt sammen i naturlige materialer og med respekt for naturens rytme og ressourcer. Du vil skabe unikke projekter med blandt andet plantefarvning, strik, pileflet, keramik, uld, tekstiler, læder, træ, skind og horn – og du vil lære, hvordan hvert materiale kan formes til både funktionelle ting og unikke kunstværker.

Og mens du snitter, drejer, former og fletter, vil du få en dyb indsigt i de materialer, du bruger. Lige fra deres oprindelse og udvikling gennem tiden til, hvordan de kan bearbejdes og bruges i dine kreative projekter og værker. 

Materialerne går du og dine højskolekammerater på jagt efter i de naturskønne bakker, bøgeskove og dale i Mols Bjerge, som højskolen er omgivet af. På linjefaget bruger vi nemlig primært naturens overskud som udgangspunkt for vores projekter, og vi lader os inspirere af lokalområdet. Du vil også hente inspiration på besøg hos dygtige lokale kunstnere, som vil undervise dig i både nye og traditionelle teknikker. Teknikker du senere vil prøve af i løbet af opholdet.

Du kan både lave projekter, der har en praktisk funktion såsom en lædertaske, en vest eller et krus i keramik, og du kan også lave projekter med en æstetisk funktion som skulpturer, der pryder højskolens rum. Fællesprojekter der markerer sig fysisk i højskolens hverdag. 

De eneste forudsætninger for at deltage på kurset er nysgerrighed, en skabertrang og lysten til at bruge dine hænder!

Kort sagt handler Natur, Kunst og Håndværk om at opdage og lade dig inspirere af naturens materialer, former og farver. Du vil finde ud af, at naturen giver kreativiteten vokseværk!

PRISER

Læs mere

BESØG OS

Book her

TILMELD DIG

Tilmeld dig

KURSETS INDHOLD

På linjefaget arbejder vi med mange forskellige materialer fra naturen og besøger lokale kunstnere, så du både lærer håndværkets teknikker og får inspiration til at skabe dine egne unikke værker. 

Og der er alt det krea-grej og naturmateriale, du kan drømme om til undervisningen! (Men kan du ikke stoppe med at producere efter undervisningen, er det for egen regning).

På Natur, Kunst og Håndværk arbejder vi med følgende kerneområder:

Årets gang på Natur, Kunst og Håndværk


Forår

  • Vi samler blade, bark, og blomster til årets første farvegryder
  • Vi høster pil og naturmaterialer og skaber skulpturelle former til haven og kurve til efterårets svampeture
  • Vi er med når fårene klippes og arbejder med ulden i alt fra dogmestrik til filt
  • Vi arbejder med lerets muligheder, indendørs og udendørs
  • Vi arbejder med udskæringer i træ og ben med fokus på mønstre, rytme og ornamentik
  • Vi viser vores værker i en fælles udstilling i højskolens have

Efterår

  • Vi indsamler planter og svampe til efterårets farveeksperimenter
  • Vi eksperimenterer med tang og naturlige fibre i kunstneriske udendørsprojekter
  • Vi væver billedtæpper af uld og tekstiler vi selv har forarbejdet
  • Vi skaber kreative udtryk med naturens aftryk på tekstiler og ophæng
  • Vi former ler i keramik og arbejder med glasurer og forbrændingsteknikker
  • Vi afslutter med en udstilling, hvor værkerne præsenteres i samspil med årstidens farver og materialer

MØD DINE UNDERVISERE

Anna Carøe Klitgaard
Anna har blik for gode materialer og en sikker sans for æstetik, som hun bringer i Anna har tidligere undervist på Silkeborg Højskole og på Aarhus Gymnasium. Efter flere år som kollektivist i Aarhus bor hun nu udenfor Dråby i et bofællesskab med sin kæreste, et vennepar og nogle søde løbeænder.

Læs mere
Liv Damkjær
Sig hej til Liv: Kaløs kreative kraft af en praktikant! Liv er en del af undervisningen på linjefaget Natur, ku Læs mere

PRISER

Læs mere

BESØG OS

Book her

TILMELD DIG

Tilmeld dig

Skriv til os

Tilmeld dig