Pitstop og andre særlige ordninger
Hvis du er mellem 17,5 år og 29 år og ikke har en ungdomsuddannelse samt ikke er i arbejde mere end 18,5 timer om ugen, så kan du søge Ungeløft-stipendiet.
Stipendiet giver dig et tilskud til dit højskoleophold på 1.170 kroner om ugen, så der kan være mange penge at spare på et ophold.
Du skal først tilmelde dig et højskoleophold. Giv os gerne besked om, at du ønsker at søge stipendiet, så sender vi dig et godkendelsesbrev, som du skal bruge til din ansøgning.
Herefter kan du søge stipendiet hos Højskolerne. Du kan læse mere og søge her.
Du er altid velkommen til at skrive til [email protected] eller ringe på tlf. 86 37 12 86, så skal vi nok hjælpe dig.
Hvis du har minoritetsetnisk baggrund og er 1., 2. eller 3. generationsindvandrer, kan du komme på højskole til nedsat pris.
Du kan spare mellem 600-1.170 kroner per uge – alt efter din situation. Kontakt os på [email protected] eller tlf. 86 37 12 86 for at få vejledning og information om dine muligheder.
Er du grønlandsk, færøsk eller ligestillet hermed, og mellem 18 og 25 år kan du søge Rigsfællesskabets Højskolestipendium til ophold på en folkehøjskole i Danmark.
Der er dog den betingelse, at du ikke har bopæl dér, hvor du skal på højskole. Det vil sige, at du ikke må have bopæl i Danmark, når du søger.
Du kan få et tilskud på 700 kroner per uge – dog maks. 20 uger.
Du er altid velkommen til at skrive til [email protected] eller ringe på tlf. 86 37 12 86, så skal vi nok hjælpe dig.
Er du kørt træt i studierne? Så tag et pitstop på højskole og få ny energi og et pusterum fra karakterer og eksamensræs.
Læs mere om pitstop på Kalø Højskole her.
På Kalø Højskole tilbyder vi et ophold med personlig mentorstøtte. Som mentorelev deltager du på lige fod med alle andre elever i undervisningen og dagligdagen, og du får samtidig samtaler og tid med din mentor med fokus på din trivsel på højskolen samt faglig udvikling og afklaring.
Du kan deltage i et mentorforløb på Kalø Højskole (på mindst 12 uger), hvis du er mellem 17½ – 25 år og kommer uden en ungdomsuddannelse. Højskoleopholdet skal skrives ind i din uddannelsesplan i samarbejde med din UU-vejleder.
Sammen med din mentor finder I ud af, hvordan mentorforløbet skal være. I starten af forløbet indgår I en skriftlig aftale, og derefter aftaler I, hvordan rammerne for mentorskabet skal være. Det kan være, hvor ofte I skal mødes, og hvilke områder I vil fokusere på. Måske giver det mening for dig, at I fokuserer på personlig eller social udvikling, eller måske skal I fokusere på faglig udvikling og afklaring. Oftest aftales der mentorsamtaler en gang ugentligt på en halv til en hel time.
Vil du vide mere om mentorordningen, så kontakt os på skolens telefon eller mail.
Under dit ophold kan du få vejledning med fokus på personlige udfordringer og udvikling. Du kan både få hjælp til at løse nogle af de problemer, som du måske går rundt og bakser med, eller du kan få hjælp til at afklare, hvad du skal efter højskolen. En del af vejledningen kan derfor være studievejledning, hvor du her kan opnå klarhed omkring dine fremtidsvalg.
- Måske har du brug for konkrete råd til at skrive en god ansøgning til dit kommende studie?
- Måske har du brug for samtaler om mulige studier?
- Det kan også være, at du er helt i vildrede og har brug for konkrete værktøjer til at finde den rette vej for dig.
I vejledningen vil vi hjælpe dig med at træffe de bedste valg for dig og støtte dig. Vi træffer ikke valget for dig, men med kvalificerede spørgsmål, rådgivning og dialog vil du selv være i stand til at tage beslutningerne.
Vejledning foregår forskelligt, og du er med til at sætte rammerne for dem. Det kan enten være samtaler med en underviser, men det kan også ske i undervisningen, fritiden eller i en samtale med dine nye venner på højskolen.