Fra drøm til handling – vores fælles fremtid (i samarbejde med Alternativet)

Hvad kan vi skabe sammen? Hvordan vil verden og Danmark se ud om 10 år? Hvad ønsker vi os i fremtidens samfund? Og kan vi sammen skabe troen på, at handling skaber forvandling?

I samarbejde med Alternativet inviterer vi til en uges politisk sommerhøjskole med fokus på vores fælles fremtid. I løbet af ugen vil du møde et spændende indhold, der på forskellige måder søger at give os indblik i, hvordan de næste 10 år kan udvikle sig.

ALLE er velkomne – uanset partitilhørsforhold.

Ugen vil bestå af en række spændende foredrag og workshops inden for følgende områder:

Bæredygtighed – Landbrug, genbrug, sambrug
Politik – Alternativet, kommunalvalg, global udvikling
Mindfulness/fysisk bevægelse – Krop, sind, drømme
Kreativ samskabelse – Teater, dans, kultur, sang, musik

Du vælger selv de workshops og emner, som du synes er mest interessante. I løbet af ugen er der desuden masser af plads til at nyde en klassisk dansk højskolesommer med morgensamlinger, havdyp og lækker vegetarisk/vegansk mad.

Se det foreløbige program her (opdateres løbende)

Børn og unge er meget velkomne. Der laves et særskilt program for børnene nogle timer de fleste dag. Hvis du er ung, får du mulighed for at være samskabende med andre unge: I bor i samme hus og får indflydelse på programmet gennem ugen, hvis I har idéer.

Praktisk information
Kurset afholdes på Kalø Højskole, som ligger smukt ved Kalø Vig, Ringelmose Skov og Kalø Slotsruin i Naturpark Mols Bjerge. Skolen ligger ved skov og hav og har en stor park, hvor der sættes telte op. Der er 100 meter til en skøn badestrand, så husk badetøj.

Priser
Voksen i dobbeltværelse: 1.500 kroner + 500 kroner i tilmeldingsgebyr
Voksen i enkeltværelse: 2.000 kroner + 500 kroner i tilmeldingsgebyr
Voksen i glampingtelt: 1.700 kroner (teltet er slået op og indeholder seng, madras og strøm) + 500 kroner i tilmeldingsgebyr
Voksen i eget telt: 1.200 kroner + 500 kroner i tilmeldingsgebyr
Ung 17,5-23 år i ungdomshus (2-3 i hvert værelse): 1.400 kroner
Teenager 13-17,5 år i fællesrum på madrasser: 1.200 kroner
Børn 4-12 år på madras i forældrerum: 650 kroner
Børn under 4 år er gratis og sover også i forældrerum

Betalingsbetingelser

  1. Tilmeldingsgebyret refunderes ikke ved framelding.
  2. Kursusprisen refunderes ved framelding i indtil én måned før startdatoen for kurset. Ved senere afmelding refunderes beløbet ikke.


Tilmelding

Tilmeld dig her.

 

Skriv til os

Tilmeld dig