Spind, farv, strik! – Følg garnet fra får til færdigt strik
Vi skal følge garnet hele vejen fra får til færdigt strik. Vi skal lære at karte og spinde vores eget garn, både på håndten og spinderok. Vi skal på gåtur i Nationalpark Mols Bjerges smukke natur for at sanke planter, som vi vil bruge til at plantefarve vores nyspundne garn med.
Og så bliver der selvfølgelig masser af tid til at svinge strikkepindene: Vi skal dogmestrikke, vi skal hygge os til ‘strik og drik’, og vi skal udfordre koordineringsevnen, når vi tager strikketøjet med ud at gå i skolens dejlige skov, hvor der også vil være litterære nedslag i strikkens historie.
Det hele med løbende oplæg om mere bæredygtige alternativer til den kommercielle strikke- og garnbranche.
Ugen byder naturligvis også på klassisk højskolesamvær med morgensamlinger, god mad, hygge, badeture, udflugter og sang.
Detaljeret ugeprogram er klart ultimo oktober.
Praktisk
Kurset afholdes på Kalø Højskole, der ligger smukt ved Nappedam, Ringelmose Skov og Kalø Slotsruin i Naturpark Mols Bjerge. Skolen ligger lige ved skov og hav og har en stor park med plads til afslapning og udeaktiviteter. Der er kun 100 meter til skøn badestrand, så husk badetøjet!
Priser
Dobbeltværelse: 4.750 kr. + 500 kr. i tilmeldingsgebyr
Enkeltværelse: 5.250 kr. + 500 kr. i tilmeldingsgebyr
Hjemmeboende: 4.250 kr. + 500 kr. i tilmeldingsgebyr
Betalingsbetingelser
1. Kursusprisen og tilmeldingsgebyret regnes som den samlede ugepris og skal betales på én gang.
2. Indmeldelsesgebyret refunderes ikke ved framelding.
3. Kursusprisen refunderes ved framelding i indtil én måned før startdatoen for kurset. Ved senere afmelding refunderes beløbet ikke.
Tilmelding
Tilmelding åbner ultimo oktober 2026.
Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til kurset eller dit kommende ophold på [email protected]