Vandrekursus – På opdagelse i Nationalpark Mols Bjerge

Velkommen til en lille uge i vandrestøvler med fokus på natur, bevægelse og fællesskab.

Vi skal først og fremmest på vandreture og opleve det fantastiske istidslandskab i Mols Bjerge – med vild natur, spændende kultur, historie, eventyr og myter. Vores lokale guider byder på spændende ruter, der både udfordrer og begejstrer såvel erfarne som uerfarne vandrere – alt sammen krydret med fortællinger om de forskellige områder.

Glæd dig til vandreforedrag, højskolehygge, morgensamlinger, badeture, aftensang og meget mere. Men glæd dig først og fremmest til at få en masse kilometer i benene og til at opleve et stykke af Danmarks smukkeste natur med kuperede bakker og betagende udsigter.

Se programmet for hele ugen her

Praktisk
Kurset afholdes på Kalø Højskole, der ligger smukt ved Nappedam, Ringelmose Skov og Kalø Slotsruin i Naturpark Mols Bjerge. Skolen ligger lige ved skov og hav og har en stor park med plads til afslapning og udeaktiviteter. Der er kun 100 meter til skøn badestrand, så husk badetøjet

Priser
Dobbeltværelse: 4.450 kr. + 500 kr. i tilmeldingsgebyr
Enkeltværelse: 4.950 kr. + 500 kr. i tilmeldingsgebyr
Hjemmeboende: 3.950 kr. + 500 kr. i tilmeldingsgebyr

Betalingsbetingelser

  1. Indmeldelsesgebyret refunderes ikke ved framelding.
  2. Kursusprisen refunderes ved framelding i indtil én måned før startdatoen for kurset. Ved senere afmelding refunderes beløbet ikke.

Tilmelding
Tilmeld dig ved at udfylde formularen her.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til kurset eller dit kommende ophold på [email protected]

Skriv til os

Tilmeld dig